Jeg er curlingmor på speed + det løse

Det er vidst ikke helt sunket ind endnu. Men hold nu kaje, hvor det allerede føles godt! Miko er kommet ind på hendes drømmeskole. Det har været den længste ventetid, hvor det har føltes som om, at ALT var på spil. Men i fredags fik vi det længe ventede stykke papir, som bekræftede at Miko starter på Victoria School of the Arts den 4. september. 

‘Vic’ er en skole hvor de dyrker kunsten, og det er en fuldt integreret del af hverdagen på skolen. Her er seriøse kunstprogrammer, teater, film, musik, bands osv. I dette skoleår er der planlagt 10 kunstudstilinger og 18 live events. Der er allerede trykt flotte plakater med datoer og titler på det hele og lavet indkaldelser til auditions, hvor dette er påkrævet. Jeg ved godt det ikke er mig der skal gå der (!!), men det giver mig et sug i maven, når jeg ser glæden i Miko’s øjne over at skulle gå på denne skole.

Den lange proces med at søge ind
Vi har forsøgt at søge ind på skolen siden februar. Vi har jagtet de nødvendige dokumenter og har naturligvis overskredet alle deadlines. Men nu er det lykkedes alligevel, med hjælp fra skole og ‘kommune’, som bare har lagt sig i selen for at få det til at lykkedes. Og i fredags faldt det hele på plads, efter en personlig opringning fra skoleinspektøren.

Mit navn er Mette, og jeg er curlingmor
Jeg skal ikke holde mig for god til at indrømme, at jeg har været curlingmor på speed i den her situation, og udnyttede en situation hvor jeg så skoleinspektøren stå alene et øjeblik, og jeg skamløst masede mig på med Miko på slæb.

Vi var til en skolekoncert i maj, og pludseligt stod skoleinspektøren der alene i aulaen, og jeg besluttede mig for at sætte vores ansigt på ansøgningen, og gik hen og introducerede os. Vi fik os en snak om vores situation, og hvad det er vi venter på, og vi blev kun mødt med forståelse. Hun sluttede af med at sige: “Hver gang du ser mig, så kom hen og hils på, og mind mig om, hvem i er”. Jeg tænkte: “Det kan du bande på”.

Skolen, kommunen, vores immigrations konsulent og os har været meget igennem sammen siden den samtale. Men i fredags faldt det hele så på plads, og en tung sten er faldet fra mit hjerte.

Skolestart i et nyt land
Det har været en stor omvæltning for Miko at flytte herover. Selv om hun omfavner at være her, og nyder det nordamerikanske liv i fulde drag, så er det klart at skolestart overskygger alt. Og den her skole er bare så perfekt til Miko, at jeg indimellem har tænkt at jeg kunne være flyttet hertil for skolens skyld. Jeg er en lettet mor!

Se skolen introducere sig selv her:

Hvad så ellers?
Vi ligger ikke på lade side her! Udover det her Vic-halløj, så har immigrationsmyndighederne nu åbnet vores sag, et vigtigt skridt i ansøgningsprocessen. Det lyder måske logisk nok. Men det er så vigtigt, fordi det bliver anerkendt med et dokument, når ens sag åbnes. Nu er vi officielt inde i systemet, og der er en sagsbehandler tilknyttet. Vi kan ikke gøre ret meget andet end at vente, men i mellemtiden så er det nye dokument beviset på vores nye status her i landet, og det er adgangsgivende til f.eks. skole. Det er også et stykke papir, der letter proceduren omkring indrejse i Canada enormt. Det er ikke fedt at ligge og flyde mellem at være turist og ansøger om opholdstilladelse, når man rejser ind i Canada. Det betyder man er et ‘red flag’ ved indrejse, og man skal lige have en (ubehagelig) snak med myndighederne. Vi håber det er et overstået kapitel nu!

Åh ja, så overtager vi vores nye hus på fredag! Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til det! Vi skal have lagt nyt gulv og male, så vi flytter ikke lige pronto. Men det er mit rigtige hjem her i Canada. Jeg glæder mig så enormt meget til at fyre op musikken der, og male huset, rum efter rum. Det er perfekt, mens jeg går her og venter på min arbejdstilladelse (som kan komme hvert minut fra nu af, men nok om en 4-6 uger).

Det er perfekt timing at vi holder fest på lørdag!

Forfatter Mette Mitchell

Homøopat, BSc (hons), LCHE, MDSKH, RAB

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s