5 flere produkter fra min top 10!

-eller 6 faktisk…. Jeg kunne ikke helt begrænse mig. Så jeg sneg lige et ekstra produkt ind i min top 10 liste over mine yndlingsprodukter*.

Her kommer de:

Delacet

2017-01-13-09-23-26Lus er åbenbart en del af det, at have et barn i folkeskolen. Og det er nok ikke nogen overraskelse, at jeg ikke er fan af Apotekets bud på behandling af dette. Så jeg har ledt med lys og lygte efter et eller andet, jeg kan holde ud at bruge. Der er naturligvis ikke nogen virkelig succesfuld forebyggende behandling, så vi har brug for at gøre noget herhjemme med jævne mellemrum. Og jeg er landet på Delacet. Jeg så det for første gang på en hjemmeside i England, hvor jeg også bestiller homøopati fra. Det har detsværre ikke været muligt at finde en dansk forhandler, så det skal også bestilles i udlandet. Men det er et udbredt produkt, og nemt at finde. Det er en naturlig sammesætning af urter, og produktet har været i handlen i over 50 år. Og selvom lugten er slem, så er det det eneste vi bruger herhjemme.

N.B. Det er en god ide at får sprayflasken med, når man køber Delacet for første gang. Man skal ihvertfald bruge en, til at påføre det med!
Det er også en god ide at have en badehætte, man kan tage på, mens man har produktet i håret.


Cellesalte

2017-01-13-09-32-16Mange homøopater bruger Bach’s blomstermedicin, som et supplement til de homøopatiske lægemidler. Og selvom jeg hører rigtigt meget godt om dem, så har de aldrig rigtigt ‘bidt på’ mig. Til gengæld så er jeg meget glad for de homøopatiske cellesalte. Jeg synes de er nemme at gå til, der er kun 12 af dem, originalt. Teorien er at de 12 cellesalte, er de 12 dele som cellerne er bygget op af. Og mangler der noget, ja så arbejder cellerne ikke optimalt. Det synes jeg virker ret logisk. Det siges så, at forskellige mangler, manifesteres igennem forskellige symptomer, der kan opstå akut eller kronisk. Men jeg har alligevel valgt at springe over hvor gærdet er lavest, og tager bare dem alle sammen hver dag, som sådan en naturlig del af det, som jeg gør for min sundhed. Jeg køber dem fra et homøopatisk apotek i England, som et produkt hvor alle 12 cellesalte er i den samme pille. På engelsk hedder de ‘tissue salts’. De skal tages som det instrueres af den forhandler man køber dem fra. Du kan downloade min guide til cellesaltene her: 2018 april OM CELLESALTE.


Calendula og Urtica Urens urtedråber

2017-01-13-09-39-50Der er både Calendula og Urtica i Nelsons Burns Cream, som jeg talte så varmt for i den sidste nyhedsmail. Og den kan man bare bruge, hvis det er hensigtsmæssigt at bruge en creme. Men det er det ikke altid. Jeg bruger f.eks. Calendula til at rense sår med. Og så er det bedre at kunne blande det med lidt vand, som man kan duppe på såret. Og Urtica dråberne er fine til alt hvad der klør, så man kan også her forsøge sig med at duppe det på huden, blandet med vand. Men i det hele taget, så er det nogle gode produkter, som jeg anbefaler man søger noget litteratur** om, for de er blevet brugt traditionelt til flere forskellige småskavanker. Også er det rart at have disse i en så fleksibel form, som urtedråberne er. Når man har dråberne, så kan man blande det med andre cremer man bruger, og de kan tages oralt også (bland med vand). Det er altså mere fleksibelt, end når de allerede er blevet blandet med en creme.

Og lad dig ikke forvirre af navnene på flaskerne: Kært barn har mange navne!


The Complete Homeopathic Ressource for Common Illnesses (Dennins Chernin, MD, MPH)

2017-01-13-09-30-22Da jeg selv begyndte at bruge det homøopatiske kit, og oplevede effekten af de homøopatiske lægemidler, så kom jeg til et punkt, hvor jeg følte at kittet var en begrænsning. Jeg havde oplevet de 36 lægemidler virke utroligt godt, og jeg  vidste at der var mange flere homøopatiske lægemidler på markedet. Men jeg vidste ikke noget om dem, eller hvordan jeg skulle finde frem til dem. Det var en stor frustration. Og jeg ledte efter materiale, der kunne give mig mere viden, end den jeg kunne fra materialet i kittet. Men det virkede meget som om, at når man skulle bevæge sig uden for kittet, så blev det pludseligt ret kompliceret. Men så faldt jeg over denne bog, og pludseligt blev min homøopatiske verden meget større. Der var mange flere lægemidler nævnt, og lidelserne var utroligt nemme at finde vej rundt i. Man skal selvfølgeligt læse en del mere i denne bog, end man skal når man slår op i de medfølgende hæfter til de kits jeg kendte. Men det var virkeligt en bog, der gav mig et skub videre og helt konkret gav mig information om det lægemiddel, der fik bugt med min egen høfeber. Så det er en bog, jeg på det varmeste kan anbefale! Og man kan vidst godt se på, at den er blevet brugt flittigt…


Nitiraj Original røgelse

rogelse

Her er duften af min klinik. Og den yogaklub jeg var fast inventar i i London, og som var der hvor jeg forelskede mig i denne røgelse. Jeg brænder den flittigt. Så meget at det sker at gæster siger, at de kunne det dufte min røgelse ude på gaden. Flere i min opgang, har også være inde for at få navnet på denne røgelse, så de selv kunne købe den. Og det sker også tit at venner lige skal have et par pinde med hjem og brænde. Det er en virkelig god røgelse. Jeg har brændt røgelse i 20 år, og det er altså den her, jeg synes er den bedste!


Læs også mit tidligere nyhedsbrev med 5 yndlingsprodukter ved at klikke her.

*Jeg har ingen financielle interesser i de anbefalinger, jeg kommer med her. Alle anbefalinger er produkter, jeg har lært at kende over de sidste 15+ år. Det er cremen af cremen i min private husholdning. Af samme grund vil jeg heller ikke anbefale et bestemt sted, hvor man eventuelt kunne købe disse produkter.

18527431_1579460022095254_2131253583728313969_o

 

Forfatter Mette Mitchell

Homøopat, BSc (hons), LCHE, MDSKH, RAB

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s