Jeg drømte, jeg sad i kørestol med amputerede arme

2018-05-19 11.27.57-1Det er nu meget godt at ens kæreste er psykolog, når man synes, at det er hyggeligt, at tale om sine drømme om morgenen. Og det er en del af vores rutine, at vi lige vender vores nattebilleder med hinanden.

Men en morgen vågnede jeg op efter en drøm, jeg synes der var pænt langt ude. Jeg kunne overhovedet ikke finde ud af, hvor pokker den kom fra. Men den stod så tydeligt, at den ikke var til at komme uden om:

“Jeg drømte, at jeg betragtede en familie forlade sygehuset. Det ene familiemedlem sad i en kørestol, med amputerede arme. Der var nogle læger, der sagde farvel, og alle talte meget høflig med hinanden. Jeg kiggede på personen i kørestolen og tænkte, hvor vildt det var at alle omkring denne ny-amputerede, opførte sig så overfladisk.”

Som altid når jeg fortæller om en drøm, så spørger min kæreste mig: “Hvad følte du i drømmen?” Og til denne drøm kunne jeg kun svare, at jeg blot observerede. Og at det slog mig hvor lidt opmærksomhed, der blev rettet mod det store indgreb, som personen i kørestolen netop havde været igennem.

Han tænkte lidt mere over drømmen, og så sagde han: “Jeg tror det var dig i kørestolen uden arme.” Og jeg vidste med det samme, at han havde ret.

Mit hjem er stadigt pakket sammen i en container. Jeg må ikke arbejde. Hver eneste dag skal jeg finde vej, til et eller andet sted jeg ikke har været før. Jeg skal vænne mig til kulturen og mentaliteten her. Jeg lever i kaos, fordi det meste er så ukendt for mig. Jeg skal hele tiden navigere i ukendt farvand. Og selv om jeg elsker netop det, så er det også utroligt anstrengende. Og selvom jeg selv bad om det, så bliver jeg ind imellem nødt til at spørge min kæreste “om han overhovedet fatter, hvad det er jeg går igennem lige nu?” Og han forstår det jo godt! Men jeg er jo ramlet ind i hans hverdag, det meste omkring ham er ganske normalt, og ganske forbedret, så det er nemt at glemme.

Billedet med den amputerede i kørestolen er blevet noget vi snakker om. Jeg blev rørt over at han fik øje på at det var, og føler mig ‘set’. Og nu vi kan finde på at sige: “der voksede vidst lige lidt mere af de nye arme ud der.” Og de vokser heldigvis lidt hele tiden.

Vi har fået klinikken etableret, og den er blevet virkeligt, virkeligt lækker.

Alle papirer er sendt ind til immigrationsmyndighederne(!)

Alle papirer er på plads omkring det hus, vi er ved at købe.

Min arbejdstilladelse burde være på plads omkring august/ september. Og når den er det, så kan mine ting blive sendt fra Danmark. Vi overtager huset i september, men har vores lejede hus indtil november. Så mine ting burde komme, inden vi flytter helt ind. Og når vi er flyttet ind, så bor vi i gåafstand til klinikken, i et skønt hus, som er vores sammen! ….. og pust ud igen……..

Alt er godt på sin helt egen måde. Og min kæreste har det fint med at skubbe mig rundt i kørestol, så længe det varer….

35805550_10155362099542307_1613276397407567872_n
Receptionen i den nye klinik
2018-06-05 20.42.34-1
Vejen hvorpå vores nye hus ligger. Tjek lige de træer der!

 

Forfatter Mette Mitchell

Homøopat, BSc (hons), LCHE, MDSKH, RAB

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s