Inspireret af Pernille Aalund: jeg tager en pause og reflekterer over livet

Jeg læste dette af Pernille Aalund, hvor hun reflekterer over nogle spændende og interessante udsagn, og jeg fik spontant lyst til at forsøge at matche hendes skriv.

Læs med her, og bliv måske inspireret til at gøre det samme? Jeg synes det har været en spændende lille process. Tak til Pernille for det!

Min rolle som kvinde er…. at være mor. At være et så godt som muligt forbillede for min datter. Hun skal lære at hendes meninger og følelser tæller, og i særdeleshed i hendes eget liv. Og den eneste måde jeg ved hvordan, jeg kan lære hende dette på, er ved at lade mine egne meninger og følelser tælle i mit liv. At være mor for hende er min største rolle som kvinde. Derefter følger der en masse omkring næring. Næring som i mad, men også i næring til hjertet og sjælen. God økologisk mad, som giver kraft til kroppen. Næring til sjælen igennem anerkendelse af vores følelser og ved at lade disse være vigtige.

2018-05-04 11.18.14Jeg nyder når… jeg sidder rundt om et bord med mine nærmeste. Jeg nyder at høre udveksling mellem andre, og specielt mellem min datter og min kæreste. Jeg nyder det, når mit arbejde bærer frugt. Når min kæreste trækker mig insisterende ind i hans favn. Når jeg drikker te med en veninde og jeg ved at intet emne er ’off limits’. Jeg nyder også at forkæle mig med en ting. En ny ting i ny og næ er ganske vidunderligt.

Ensomhed for mig… kan være en dyb, hul smerte, eller en oase af fred. I mine år som enlig mor har ensomheden været en tro følgesvend. Ensomheden på sofaen om aftenen, har været fin og ulidelig samtidig. Jeg nyder freden, som jeg også nyder den denne morgen, hvor resten af huset sover. Men når man sidder alene på sin sofa hver aften, måned efter måned, år efter år, så begynder særheden også at flytte ind. Og diciplinen tager af, så køkkenet får lov til at flyde alt for længe af gangen. Jeg har det bedst med, at der er en til at holde mig i ørerne. Fællesskabet er sundt, og jeg forstår vigtigheden af at netop yde noget for fællesskabet. Mest af alt er det nok en balancegang. Men jeg er bestemt ikke skabt til at leve udenfor fællesskabet.

Mit indre liv er vigtigere end…. fællesskabet… hvis der ikke er plads til mit indre liv, så er jeg ikke interesseret i fælleskabet. Og det forklarer jo nok ting som, hvorfor jeg ikke er en ’god medarbejder’, og hvorfor jeg har været en dårlig partner i de forhold, jeg har indgået. Men mit indre liv har indflydelse på alle beslutninger, bevidst eller ubevidst. Og det er efter, at jeg har gjort mit indre liv til en bevidst komponent i mit liv, at jeg føler jeg kan vælge rigtigt for mig selv. Det er selve negliceringen af mit indre liv, der har været roden til mit livs katastrofer og pinligheder.

Jeg ærgrede mig gul og… grøn over at jeg aldrig søgte ind på skuespillerskolen. Punktum.

2018-06-03 10.38.29“Det gode liv for mig…. er nærheden til naturen, mit helbred og mine få dybe venskaber.”

Det tog mig langt tid at indse… at jeg godt må stole på min mavefornemmelse, mit instinkt eller intuition. Kært barn har mange navne. Jeg fik først tilliden til at læne mig ind i det, efter jeg mærkede min mavefornemmelse baske under min datters voldsomme sygdomsforløb med meningitis. Selvom vi blev sendt hjem fra skadestuen, så holdt min uro aldrig op, og jeg hev hende stædigt tilbage til skadestuen igen og igen, med risikoen for at være en ’irriterende, pylret forælder’. Midt i alt det kaos af ambulancer, erfarne lægers dybe panderynker, sygeplejersker med tårer i øjnene, hightech medicinsk udstyr og en hel familie knuget af sorg, havde jeg en unik oplevelse med den mest hardcore akutlæge, på det mest hardcore børnehospital, som lærte mig alt om at lytte til min intuition. Midt i en alvorlig akut ’episode’ med min datter, hvor vi var minutter fra at hun skulle lægges i respirator igen, kom denne læge hen til mig stille og roligt, og validerede min intuitive oplevelse som vigtig for hans arbejde. Han måtte vride den ud af mig, da jeg fandt det akavet at tale om min oplevelse med ham og lige på dette tidspunkt. Men jeg forstår efterfølgende at en akut læge på et avanceret børnehospital med dødsens syge børn, er afhængig af forældreinstinktet for at han kan yde sit bedste. Som med et trylleslag blev mine andre intuitive oplevelser valideret, og jeg har fået en skærpet respekt for min mavefornemmelse.

Jeg oplevede noget overnaturligt, nemlig… ja, det har jeg ved nærmest svaret på ovenfor. Men der er mange andre ting, jeg kunne skrive om her. ’Tilfældigheder’, drømme, provokerede oplevelser. Men senest da jeg mødte et ’enlightend being’ i Københavns lufthavn. Jeg stod og ventede på min datter i lufthavnen, da en mand i orange klude og en prik i panden, kom slentrende ud gennem dørene til ankomsthallen. Vores øjne mødtes og jeg følte mig totalt forbundet med ham. Længere var vores møde ikke, men det var i sandhed et magisk øjeblik ,som jeg er lykkelig for at have gennemlevet.

Man er stresset, når man… skal skynde sig? I hvert fald så hader jeg at skulle skynde mig. Det betyder ikke, at jeg altid er langsom, for jeg har nogle perioder i mit liv hvor jeg får ualmindeligt meget fra hånden, men dog helt uden stress. Og uden at jeg føler at jeg skal skynde mig. Jeg er blot så opslugt af et projekt, så jeg i min iver arbejder hurtigt, længe og med en dyb indre glæde.

Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig…. at også jeg ville opleve uretfærdighed, nederdrægtighed og egoisme. Det ville have sparet mig for meget selvhad, hvis det var gjort klart for mig at andre omkring mig også kan have disse ’egenskaber’, og det altså ikke er default min skyld, hvis andre opfører sig som idioter.

35241096_10155344468347307_8439041936941121536_n

“Det svider virkeligt, når andre… nægter at se det gode, og eksklusivt fokuserer på det onde.”

En ting der er meget overvurderet er… berømmelse. Jeg har fået lov til at sniffe til det, stille og roligt, men stanken var ikke til at holde ud for mig. Nu bliver man heldigvis ikke lige så berømt ved at udtale sig som homøopat om vaccine til nyhederne, som man gør når man synger i x-factor. Men jeg mærker straks en fastlåsthed inden i, når nogen genkender mig. Jeg føler mig reduceret, til lige præcist det jeg har udtalt mig om, og jeg føler at den beundring jeg møder i den andens øjne, er opstået på et falskt grundlag. Det er som om, at alle de andre ting jeg også føler jeg er, bliver udvasket. Jeg føler jeg skal tage en maske på, eller måske mere rigtigt: aktivt tage en maske af. Det er under alle omstændigheder anstrengende synes jeg. Det gør mig utilpas, også selv om min ‘berømmelse’ er begrænset til at blive genkendt i helsekostbutikken. Det har været en konstant debat inde i mig selv, efterhånden som jeg sælger flere kurser med mit ansigt på. Berømmelsen er ikke til at komme uden om. Men jeg føler jeg kan trække vejret mere frit i det nu med bopæl i Canada. Jeg kan med en ny lethed holde video kurser på dansk. Det er en ret fantastisk kombination. Jeg kan gøre det jeg holder allermest af: formidle homøopatien fra min personlige synsvinkel, med video, live calls og hele molevitten. Og samtidig være fuldstændig anonym, hvor jeg bor.

2018-03-27 08.46.42-1Hvis jeg kunne begynde helt forfra, ville jeg … gøre som jeg netop har gjort. Man kan sige jeg er begyndt forfra ved at flytte til Canada. Men jeg har holdt fast i, at jeg ikke er begyndt forfra, men har fortsat historien. Derfor sender jeg også mit jordiske gods afsted fra Danmark til Canada, så snart jeg kan (skal have nogle tilladelser på plads først). Og jeg har købt andel i et sommerhusfællesskab i Danmark, så jeg kan fortsætte de vigtige ting i Danmark, inklusiv mine vigtigste venskaber. Jeg vil ikke begynde forfra. Jeg vil fortsætte, med mine nye erfaringer og gøre brug af min opsparing.

“Lad dig ikke rive med af mennesker i jordhøjde… men send dem kærlighed. Det kan man godt gøre uden at skilte med det.”

Som menneske har vi selv ansvaret for… hvordan vi lever vores liv. I en af mine mest tragiske stunder oplevede jeg, at jeg var alene. I timen inden mit barn blev lagt i respirator og lægerne kæmpede med at holde hende i live, følte jeg mig så alene, som jeg vil være det, den dag jeg dør. Ingen kan gå i døden for dig eller med dig. I denne stund er du i sandhed alene, og jeg følte mig ligeså alene med min ulidelige smerte over mit barns skæbne lige der. Ingen krammer kunne lindre mig, men mindede mig blot om at jeg var alene og at ingen eller intet kunne lindre min smerte lige der. Jeg mærkede, jeg var alene, og bemærkede at denne oplevelse, ville jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt, og vende til noget positivt og meningsfyldt. I dag er det blevet til en kraftfuld påmindelse om at mit liv ikke handler om at tilfredsstille andres forventninger til mig. Jeg er nødt til at bryde ud for at kunne høre min egen tromme. I am walking to the beat of my own drum. Jeg vil ikke leve i angsten for ikke at opfylde forventningerne til mig, sat af andre. Jeg er på en afstikker. Jeg lever mit liv, som jeg selv synes det skal leves. Og det gør jeg i forhåbningen om at min datter vil gøre det samme med hendes liv. Jeg lever mit liv med trygheden i, at vi faktisk ikke er alene i størstedelen af vores liv. Vi er omgivet af flokken, og vi skal yde til flokken, til vores samfund. Men vi må ikke miste sansen for rytmen fra vores egen tromme. Og det er kun os selv der kan lytte efter denne. Det er vores eget ansvar.

35077834_10155344492427307_6055337411238428672_n2018-05-15 23.56.2435102453_10155344492472307_2873768708017225728_n2018-05-15 20.56.5335082763_10155344493242307_8371925341999988736_n35123770_10155344488387307_6408414646734159872_n35144708_10155344491707307_3947829240065425408_n35196936_10155344486002307_6181013806496350208_n2018-05-15 21.21.1935051445_10156592000696133_3886708458124214272_n

Forfatter Mette Mitchell

Homøopat, BSc (hons), LCHE, MDSKH, RAB

One thought on “Inspireret af Pernille Aalund: jeg tager en pause og reflekterer over livet

  1. Like like like 🙂 Tusind tak for din ærlighed og det dejlige skriv! Det er virkeligt inspirerende! Du er ikke blot rollemodel for din datter med dine overvejelser og livsvalg men også for andre der får lov at opleve og læse med på det du deler. Ikke alle har en forældre eller nogle tæt på der måske kan være de rollemodeller man gerne vil spejle sig i. Så er det en gave at kunne fnde det andre steder, også selvom det “bare” er på skrift. Tak for det! 🙂 Hilsen en der er i proces og godt på vej ad samme fine sti som du har valgt at tage. ❤

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s