Skolen i Canada: hvis du gerne vil lære at redigere video, så lærer vi dig det!

2018-05-23 15.18.22
Miko går igennem skolen og forstiller sig en hverdag 

Miko’s nye skole (fingers crossed)
Vi har været ud og kigge på skole til Miko. Det er sådan, at vi ikke kan skrive hende op på nogen skole, før vi har en kvittering på vores ansøgning om permanent opholdstilladelse fra immigrationsmyndighederne. Den kan komme hver dag fra nu af, så det er bare at holde ud! Men vi har kigget på drømmeskolen til Miko. En skole med filmværksteder, flere dansestudier, eget professionelt teater og billetsalg (vi skal se en forestilling i næste uge), skoleelevernes kunst ALLE vegne og inspirerende citater på vægge og trapper fra typer som Picasso og Jimi Hendrix. I indgangspartiet står et piano til fri afbenyttelse, og Miko bemærkede, hvor meget musik hun havde hørt, mens vi var der.

Mr. Anderson
Vi havde en lille spontan snak med mr. Anderson, som laver film med eleverne. Han fortalte om et spændende projekt, de lige havde gennemført med nogle super high tech film teknikker (som jeg ikke skal forsøge at kaste mig ud i at forklare her, jeg tror det er bedst hvis du spørger Miko). De havde fløjet et gæstelærer ind fra New Zealand, som har arbejdet på Lord of the Rings, for nogle penge en anden havde doneret til skolen. Det havde været superfedt fortalte han ivrigt. Og da han hørte at Miko godt kan lide at redigere, så sagde han: “Jamen vi har timevis af film vi gerne vil have sat sammen. Her på skolen siger man bare hvad man er interesseret i, så støtter og hjælper vi som undervisere”. Han tilføjede også: “Hvis du ikke kommer ind nu, så bliv ved med at søge, for det er en fantastisk skole det her.”

2018-05-23 15.24.15
Skolen værdier og forventninger til eleverne

Skolen eget TV show
Han kunne videre fortælle at de skriver, optager og redigerer deres eget ugentlige show på skolen. Det er ret vildt. Men de får bare helt naturligt, viklet det pensum ind i denne undervisning, samtidig med at hver elev arbejder med det der tænder lige netop dem. Det var umuligt ikke at blive smittet af mr. Anderson’s glæde over at arbejde på skolen.

Miko’s ambitioner
Miko har sammensat en portefolio med hendes tegninger og lavet en show reel med hendes ‘edits’. Hun har lagt et kæmpe arbejde og en enorm flid i det. Hun vil virkeligt det her, det er så fedt at se. Hun forelskede sig i skolen med det samme, og gik rundt der som om hun svævede på en sky. Hun fortalte også hvor søde og smilende eleverne var. Og det var bestemt også mit indtryk. Vi fik også lige skimmet tavlen med ‘after school clubs’ og der var flere som Miko synes lød spændende. Hun vil gerne være med i mange sagde hun, så hun kan lære mange nye venner at kende. Så vi giver den gas med at komme ind der, så snart det sidste vigtige papir er på plads. Og hvis hun ikke kommer ind i første hug, så gør vi som Mr. Anderson siger: bliver ved med at søge ind. Og det kan man heldigvis 2 gange om året. Og lad mig straks tilføje at det er gratis at gå på skolen. Det er under folkeskolen det her…

Brian’s datter har også gået på skolen her. Hun var med da vi var på besøg derinde. Det er også lidt fedt.

Home School
I mellemtiden kører vi noget ‘home school’, som er mere almindeligt her. Så vi har fået fat i opgaver i science, social studies, matematik og engelsk på hendes klassetrin. Og fransk på 2 lavere klassetrin. De er mere gearede på fransk her jo, så det er nok her hun halter lidt. Men resten er hun godt med i. Så det er også rart at få sat på plads.

2018-05-23 14.37.37
Vi fik også nydt byens skyline

Forfatter Mette Mitchell

Homøopat, BSc (hons), LCHE, MDSKH, RAB

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s