5 nye yndlingsting!

Jeg har fået 5 nye yndlingsting, som jeg gerne vil dele med jer. Og det er jo fordi, jeg synes det er sådan nogle skønne sager, som vi sikkert er mange der kan få noget ud af. De 5 ting er kort ridset op: Spelt-Netflix, en juicebog, lagner til bedre nattesøvn (MEGA alterna alarm!), endnu et godt homøopati mix og mine nye sko.

FMTV

Skærmbillede 2017-05-24 kl. 09.54.41Kender du det der med at have set en god dokumentar om f.eks. personlig udvikling, eller noget om hvad mad gør ved kroppen, eller sådan en film der belyser, hvem der er i lommen på hvem? Sådan noget hvor ens opfattelse er blevet udfordret, og hvor man føler sig lidt klogere bagefter? Jeg elsker at se sådan noget! Og der er da bestemt nogle perler at fiske frem på Netflix og de andre velkendte streamingtjenester, men slet ikke ofte nok synes jeg!

Så jeg besluttede mig for at prøve FMTV (Food Matters TV), da jeg så en reklame for dem, why not? Det er en streamingtjeneste, men sådan lidt mere spelt-agtig. Der er selvfølgelig noget der er mindre godt imellem, men jeg finder hele tiden noget jeg synes er spændende og inspirerende. Der kommer også nye film til hver dag. Hvis du vil ind og lure, så kan jeg da også godt lige komme med nogle anbefalinger her: “The abundance code”, “American Addict”, “Doctored”, “The grounded” og “Super juice me” Så er der lidt at starte med. Og FMTV finder du ved at klikke her.


Den fedeste juice kur

2017-05-24 08.57.24

Jeg fik en trang til at sætte et punktum/ tegne en streg i sandet, her inden sommerferien. Jeg havde virkeligt meget lyst til at ‘gøre noget’. Noget der kunne mærkes på min krop, og gerne dybt. Jeg har længe udrenset og udrenset, og har på det sidste kigget lidt på, hvordan jeg skal fylde på igen. Så jeg har fået gjort en masse med kosttilskud, og det er jeg bestemt glad for. Men alligevel, det føltes som om der skulle noget mere til. Og jeg begyndte at kigge lidt efter råd omkring juice.

Jeg juicer jo allerede en del herhjemme, og har alle maskinerne, og der skal jo noget til!

Jeg blev så anbefalet “Den Fedeste Juice Kur“, som jeg med stor til fredstillelse kører et 14-dages forløb efter. Og min krop er virkeligt vild med det, det føles bare helt rigtigt for mig. Og alle de juice jeg har drukket, har bare været gennemlækre. Så “Den Fedeste Juice Kur” er hurtigt blevet en yndlingsbog. Den kan fås ofte på tilbud, så søg lidt på nettet og måske du kan gøre dig et ekstra godt køb.


Earthing lagner

earthing.jpg

DET er noget af det mærkeligste jeg nogensinde har købt! Og det var med en lille smule vantro, at jeg klikkede på ‘køb’. Earthing lagner der giver jordforbindelse, mens man sover? (den må du længere ud på landet med, kan jeg høre dele af min familie sige for mig). Jo, så det er lagner der har en sølvtråd vævet ind i stoffet. På lagnet sidder der en klemme, som har en ledning tilsluttet. Denne sætter man i stikkontaktens jord, og det er det. Man skal lige være sikker på at man har det rigtige grej, og at man gør det korrekt, men det er lige til faktisk. Og jeg kan kun sige at jeg har sovet helt fantastisk siden! Seriøst.

Jeg skal ikke kaste mig ud i en længere forklaring i teorien om, hvorfor det virker så godt. Det er ret tør snak, og en smule indviklet. Jeg forstår det heller ikke ordenligt, men har fulgt med i bl.a. Gerald Pollocks arbejde omkring vand, infrarødt lys og cellesundhed, som er godt til at illustrere det med. Du kan evt se denne video om det.

Men uanset hvad! Så har jeg sovet kanongodt siden jeg har ‘installeret’ dette lagen, og det er lynhurtigt blevet en af mine yndlingsting. Og derfor skal det med her.

Jeg vil helst ikke anbefale den en leverandør over en anden, så godt kender jeg slet ikke markedet. Så man må slå jeg til tåls med at google selv. Skriv ‘earting sheets’ og se hvad der kommer op.


Injury mix

Skærmbillede 2017-05-24 kl. 11.11.18Efter jeg har anbefalet lægemidlet CCA til hoste (i dette blogindlæg), så har flere spurgt om der er andre midler fra samme hjemmeside, jeg har lyst til at fortælle om.

Og det var et godt spørgsmål at få, for ellers havde jeg nok glemt at anbefale jer ‘Injury Mix’. Injury Mix er endnu et blandingslægemiddel, og som navnet siger det, så er det til, når man er tilskadekommen. Vi bruger jo som regel arnica, når vi falder og slår os. Og det er også det fuldstændigt klassiske homøopatiske lægemiddel, til alt hvad der kan give blå mærker. Og der er også arnica i denne blanding, sammen med med bellis perrenis (som tager sig af skade på dybere væv), hypericum (smertelindrer på nerver), ledum (godt til stiksår og sæbeøje), rhus tox (mod muskelstivhed) og ruta (mod forvridninger og overanstrengelser).

Med ‘Injury Mix’ er man virkeligt godt dækket ind med homøopatiske lægemidler, når man er komme til skade. Både umiddelbart efter og i den kommende tid. Et must til førstehjælpskassen og det kan købes her. (man skal være logget ind med sin konto for at kunne se priser og bestille)


Lyserøde Birkenstock

birkenstock

Jeg har lidt hang til lyserøde ting… så som at jeg bor i et lyserødt hus, har en lyserød bil og en lyserød cykel… Jeg prøver at holde det nede 🙂 Men jeg kunne ikke stå for de her lyserøde Birkenstock. Altså det er jo selvfølgelig også fordi, jeg er vild med Birkenstock. Dejlige brede, flade, luftige sko, som er lige til at hoppe ud og i. What’s not to like?


19964783_10154534893677307_1016120149_n18527431_1579460022095254_2131253583728313969_o2018-05-15 20.56.53

Forfatter Mette Mitchell

Homøopat, BSc (hons), LCHE, MDSKH, RAB

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s