5 af mine 10 yndlingsprodukter!

2017-01-13-00-09-42Intet glæder mig mere, end at høre fra andre, hvor glade de er for deres homøopatiske kit. Jeg elsker historierne om blærebetændelsen, der er gået i sig selv, blot en time efter man har taget et godt udskrevet lægemiddel fra kittet. Eller om drypnæser der stopper med at dryppe. Eller om eksamensnerver der er kommet under kontrol. Om vokseværket der er holdt op med at værke. Og om bihulebetændelsen der har løsnet sig. Osv… Det får  mig vitterligt til at smile inden i.

Og jeg snakker jo også meget om kittet. Så det er nok lidt min egen skyld, at jeg tit bliver spurgt: “Mette, hvad skal jeg ellers have udover kittet?” Og til det kan jeg helt ærligt kun svare: “Kittet er den bedste anbefaling, jeg overhovedet har! Jeg har ikke noget i baghånden, der kan stikke det kit!” (Mere om det om lidt.)

Men selvfølgelig har jeg også, andre ting jeg bruger og holder af. Og det var overraskende nemt, at samle en top 10 liste over mine yndlingsting i medicinskabet*.

Så her er mit svar på det spørgsmål:

Oculoheel

2017-01-13-00-06-43Disse øjendråber reddede mig efter dagevis med smerte i øjet, efter et uheldigt møde med min mascara. Det gjorde virkeligt ondt, og det blev bare ved. Jeg prøvede at skylle med sterilt vand, og ellers ingenting. Jeg var sikker på at det burde hele op hurtigt igen. Men det trak ud! Så jeg spurgte i en butik, hvor jeg var for at købe homøopatiske lægemidler. Ekspedienten rakte ud efter Ocloheel, uden tøven, og jeg prøvede det på stedet. Virkningen kom også med det samme. For første gang i dagevis, gjorde det ikke ondt i mit øje mere, og jeg var hende bare evigt taknemlig. Og siden da har jeg altid haft dem i huset.


Nelsons Burns Cream

2017-01-13-00-05-26Den her creme er intet mindre end genial. Og jeg bruger den så ofte, at jeg ikke engang kan huske, hvornår jeg brugte den første gang. Men det er meget nemt. Den indeholder: Calendula (morgenfrue) som bare den skønneste urt til huden. Der er ikke noget hudproblem, calendula ikke er god til. Så er der urtica Urens (brændenælde) i. Det er godt til alt hvad der klør. Der er også Hypericum i, som er suverænt til alle ‘ydre nervesmerter’. Dvs. den brændende smerte man mærker, efter man er solskoldet eller forbrændt. Også er der også Echinacea, som kan stimulere immunforsvaret, og holde infektion væk fra et åbent sår. Herhjemme er det en slags universaltcreme!


Luffa

2017-01-13-00-05-49Det er jo ikke høfebersæson lige nu. Men mit allerbedste, utroligt hurtigtvirkende og mest effektive råd, om naturlig behandling af høfeber, er Luffa fra A.Vogel. Jeg har mærket det virke straks på egen krop. Jeg har heldigvis ikke høfeber mere (det fik jeg fikset med homøopati). Men da jeg havde, så virkede Luffa intet mindre end som et mirakel. Det er urtedråber, og det er ikke forebyggende eller langtidsvirkende. Men lindringen får altså 5 stjerner herfra, og det er da langt at foretrække til antihistaminer. Prøv det i det mindste! Man kan ikke købe Luffa i Danmark, men man kan bestille det fra udlandet, og det er ganske lovligt.


Basic 36 Kit

2017-01-13-00-04-29Jeg kan ikke lave en top 10 liste uden at kittet er med! Det er jo det kit, der virkeligt radikalt ændrede mit liv. Jeg tog min datter til en osteopat kort tid efter hun var født, og jeg tilføjede homøopatien, efter hun blev udskrevet fra et 5 ugers ophold på hospitalet, da hun var 8 måneder gammel. Homøopaten detoxede min datter. En dag fortalte min datters homøopat mig, at hun planlagde at holde et lille kursus i brugen af et homøopatisk kit. Så det tog jeg med til, og jeg købte også et kit. Jeg tog så kittet med mig overalt. Og hver gang der var nogen, der klagede over noget, så kiggede jeg lige i kittet for at se, om der var noget, der måske kunne bruges. Og det var der næsten altid, og jeg var virkeligt overrasket over, hvor godt og hvor hurtigt lægemidlerne virkede. Og for at gøre en lang historie kort, så endte det jo med, at jeg studerede homøopati i 4 år i London, og nu har min egen praksis. Så jo, det kit har betydet enormt meget for mig. Og det er med den allerstørste glæde, at jeg anbefaler det til højre og venstre! P.S. Jeg er også stadigt kæmpefan af osteopati!

Kunne du tænke dig at komme med på et minikursus? Så klik her!


Secrets of your own healing powers (Dr. Wayne W. Dyer)

wayne-dyer
Dr. Wayne W. Dyer

Et foredrag er måske ikke et produkt i den forstand. Men det er næring for hjernen og hjertet, og dermed også et vigtigt element i det at være sund.

Det er svært at sige præcist, hvorfor jeg er så vild med dette foredrag. Men jeg har hørt det mange gange, over de sidste små 10 år. Og jeg lytter stadigt til det indimellem. Det er en vidunderlig præsentation af mulighederne i vores eget immunforsvar bl.a. Men som sagt, så er det svært at sætte finger på, lige hvad det er med det foredrag, der gør det så kraftfuldt og inspirerende for mig. Så bare nyd det, og drag dine egne konklusioner.

Kærlig hilsen, Mette

Klik her for at læse anden halvdel af min top 10!

*Jeg har ingen financielle interesser i de anbefalinger, jeg kommer med her. Alle anbefalinger er produkter, jeg har lært at kende over de sidste 15 år. Det er cremen af cremen i min private husholdning. Af samme grund vil jeg heller ikke anbefale et bestemt sted, hvor man eventuelt kunne købe disse produkter.

Forfatter Mette Mitchell

Homøopat, BSc (hons), LCHE, MDSKH, RAB

5 thoughts on “5 af mine 10 yndlingsprodukter!

  1. Kære Mette
    Jeg synes at huske at du havde lavet en homemade version af Burns salven – men jeg kan simpelthen ikke finde opskriften….
    Har jeg drømt noget, så skønt, at du havde lavet den eller??😉🌸

    Hav det skønt i Californien❤️
    Dbh.
    Ann-Dorte

    Like

  2. Tak for dit hurtige svar😘

    Det giver desværre god mening at det er Canada og ikke Californien😳😉

    Jeg håber det bliver lige som du ønsker det!!🇨🇦

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s