UDBRÆNDTHED

Hvad gør stress egentlig ved kroppen?

Vi er effektive os danskere. Vi får noget fra hånden. Vi uddanner os, tager ansvar, tjekker forældreintra, løber maraton, er sociale, giver vores børn gode oplevelser og hjælper hvor vi kan. Og det sker så også at vi råber af de andre bilister, skælder det ’uduelige’ service personale ud, sukker højlydt i køen i lufthavnen og konkluderer hvor meget bedre så meget kunne være organiseret, hvis de andre bare lige tog sig sammen…. hmmm… det lyder lidt som stress, gør det ikke?

skaermbillede-2017-01-05-kl-20-19-02

Vi ved godt at stress er smadderdårligt for os, dårligt for vores helbred. Men det kan være svært at lade være. Nogle føler nærmest at stress er deres naturlige tilstand, og så er det jo også svært at se det som et særligt stort problem.

Men hvad er det egentlig der sker i kroppen når vi oplever stress?

Det er medulla delen i hjernen der oplever stress. Den kommunikerer så dette til hypothalamus, som går i gang med at udskille corticotropin releasing hormone (CRF) til nervesystemet som stimulerer piturity til at udskille prolactin, væksthormon og adrenocorticotropt hormon (ACTH). ACTH signalerer til binyrerne at de skal udskille cortisol, vores stress hormon. Samtidig sensitivitetens vores nervesystem som signalerer hvornår der skal udskilles adrenalin.

Og disse signaler i kroppen, bringer rent fysisk disse reaktioner med sig:

-pulsen stiger
-blodtrykket stiger
-bronchia udvider sig (så vi får mere ilt til den fare situation vi er i)
-nerverne reagerer hurtigere
-fordøjelse, varme på huden og fertilitet (og libido) sættes i bero, da dette ikke er essentielt i en faresituation.
-Samtidig udvides blodårerne til hjerte, lunger og hjerne, som der er brug mens der er fare.
-pupillerne udvides
-forbrændingen sættes op så man får mere energi her og nu
-der kommer mere mavesyre
-fordøjelsesenzymerne formindskes
-immunforsvaret nedsættes
-kroppen stopper alt vedligeholdelse og reparation

Og alt dette er vores kroppe i stand til. Problemet er at det er designet til helt specielle situationer, som når man står overfor en bjergløve, og ikke fordi man kører bil i myldretiden eller Irma er løbet tør for økologiske jordbær.

Hvis vi er stressede i længere tid, så giver det bagslag. Adrenalin i for store mængder er giftigt for kroppen har negativ effekt på lunger, lever og nyrer. Længere tids stress påvirker maven og fordøjelsen med kramper, diarre og forstoppelse. Bronchierne kan begynde at reagere med noget der kunne ligne bronkitis. Cortisol sætter sig som en usund delle rundt om maven. Man kan få forhøjet blodtryk og kommer i risikogruppen for hjertekarsygdomme. Man kan få angst, søvnproblemer, menstruationssmerter, PMS og nedsat fertilitet, en dårligere hukommelse og opleve at være stærkt irriteret. Desuden så påvirker stress ens generalle immunforsvar, og det bliver sværere at kommer sig over andre lidelser, som en simpel influenza eksempelvis.

Og i de værste tilfælde der brænder man helt ud, kroppen kan simpelthen bare ikke køre i det tempo mere. Og det kan være meget svært at komme ovenpå igen. Efter længere tids stress så kan det simpelthen være problematisk for kroppen at slå stress fra igen, og med listen for oven i tankerne, er det nemt at forstå at det kan have alvorlige konsekvenser for kroppen at man har stress.

Hvis man vil komme sig ovenpå stress, så er det klart at man skal lære at stresse af. Og det burde vi alle sammen lære, som en del af det forebyggende arbejde, ikke bare for stress, men for alle de følgesygdomme der kommer med stress. Men det kan også sagtens være at kroppen skal have lidt ekstra hjælp til at finde tilbage til et naturligt leje igen. Og her kan homøopatien også hjælpe.

Homøopatien er en holistisk behandling, som kigger hele vejen rundt om den enkelte, og det har rigtigt fin effekt på de enkelte organer, kirtler og centre i hjernen, igennem en målrette behandling. Det hjælper til at komme ovenpå igen efter stress, og samtidig med at smide de dårlige mønstrer som medførte stress. Og man behøver naturligvis ikke være helt i knæ for at søge om hjælp til sin stress i homøopatien. Det kan være at man mærker at man er på vej ud på et ‘skråplan’, og gerne vil have hjælp til at får stoppet denne tendens.

Dr. Lissa Rankin siger i sin bog ”The Fear Cure” at stress kan gå 2 veje:
Stress nedsætter dit immunforsvar, medmindre du forstår at bruge stress som en genvej til at finde ud af hvem du virkeligt er. Og hvis du gør det, så er stress måske det bedste der nogensinde er sket for dig.

Og med dette håber jeg at du får taget (mindst) en dyb indånding i dag, for din sjælefreds og dit helbreds skyld.

Kærlig hilsen, Mette

Forfatter Mette Mitchell

Homøopat, BSc (hons), LCHE, MDSKH, RAB

3 thoughts on “UDBRÆNDTHED

  1. Hej Mette!!
    Jeg lider af kronisk udbrændthed – følgevirkning af langvarig stress. Jeg er 47 år – og kunne godt mistænke at jeg er ved at komme i overgangsalderen – har ikke styr på menstrutioner – da jeg fik fjernet min livmorhals som 30 årig. Jeg oplever at jeg i løbet af de sidste år bliver mere og mere træt – på trods af at jeg ikke arbejder fuld tid – har hviledage og passer min søvn, får frisk luft sammen med mine hunde dagligt – har tabt 18 kg det sidste år pga. Gå aktiviteter. Har konstant kaffe og sukker trang. Jeg er begyndt at blive bekymret for min fremtid – for bliver jeg ved med at blive mere og mere slidt og træt – så bliver mit liv, jo bare at hvile. Kan du hjælpe mig til et højere energiniveau ???

    Like

    1. Kære Alice. Jeg vil enormt gerne hjælpe dig, men er bundet på hænder og fødder lige nu, mens jeg venter på en arbejdstilladelse. Jeg er flyttet til Canada, men vil forstætte med min mange skype patienter herovre fra, når jeg får grønt lys til det. Men ellers kan jeg anbefale gode kolleger i Danmark. Og jeg synes bestemt du skal komme igang med noget hurtigt, for det tager tid at få energien op igen efter længere tids udbrændthed. Kan du ikke skrive til mig på mette@mettethehomeopath.com så kan vi snakke videre der? Knus, Mette

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s